Dansk Blindesamfund
Hver dag kæmpes for, at blinde og svagsynede kan deltage og bidrage på linje med alle andre: At flere får en uddannelse. At flere kommer i beskæftigelse. At færre er ensomme. At flere lever et aktivt og selvstændigt liv. Og at flere er sunde og dyrker motion.
Der tilbydes rehabilitering, rådgivning, kurser, netværk og støtte, når synet svigter. Der kæmpes for bedre politiske rammer og rettigheder for mennesker med synshandicap i Danmark. Og der mobiliseres virksomheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og andre i at fremme forståelse og muligheder for blinde og svagsynede.